værkstedet

mit værksted har set ud på mange måder, det startede i et lille bitte rum i vores gamle hus, idag er det et 100 m2 atalier i den gamle stald fra 1780, på vores gård ved Ganløse. at lave keramik er, for mig som at være barn - det er i mit værksted jeg fordyber mig og hvor min leg og fantasi får frit løb. det skæve, barnlige og overraskende gør mig glad. jeg elsker det rum, her kan jeg lave hvad jeg vil, jeg bestemmer.

håndlavet

Fra et projekt starter og til det står færdigt, skal leret igennem mange processer og tørretider, jeg har hver ting i hænderne mange gange. Min inspiration finder jeg i de ting og de mennesker jeg bevæger mig omkring. En dårlig joke eller en kop kold kaffe kan være starten på en ny ide.

Jeg laver alt selv, jeg er kun mig og mine hænder, derfor er produktionen lille, men også meget kærlig og personlig.

udfaldet

Det er altid med en smule ærefrygt, når en ovn skal tømmes med nylavet keramik. Men samtidig er det også det mest spændende. Hver gang jeg sender min keramik ud i verden får jeg sommerfugle i maven og det sitre i mine kinder. Jeg håber mine ting vil sprede glæde eller endnu bedre, tænk hvis det kan få mennesker til at smile og grine.